Det er knap 200 år siden, at Flæbehoppen kom til Knabstrup Gods, og det ændrede historien til glæde for mange. Med udpræget brugsavl lykkedes det slægten Lunn, at skabe en ny hesterace, der blev kendt i store dele af Europa - og stadig er det. Racen blev kendt for den høje kvalitet, og den til tider særprægede lød blev et vartegn for kvaliteten. Indtil slutningen af sidste århundrede var der en stærk avlsstyring på godset, men især efter branden i 1891 gik avlsplanlægningen i opløsning.

Dyrehavens Gizmo

Racen havde en omskiftelig og tilfældig tilværelse frem til midten af 1940'erne, hvor det ambitiøse projekt, Knabstrupperstutteriet Egemosegård og Foreningen til Knabstrupperavlens Fremme i Holbæk amt, startede. I perioden op til dette var der en lille forening på Bornholm, der dog ikke havde held af, at få den helt store betydning. Knabstrupperne overlevede mekaniseringen af landbruget, selvom det faldt sammen med en tilbagegang i aktiviteten i Holbæk amt. Det var på resterne af denne hensygnende forening, at Knabstrupperforeningen for Danmark blev stiftet i 1971, efter at der i 1970 blev afholdt de første kåringer.

Dyrehavens Faust

Knabstrupperens oprindelige størrelse var ca. 1,50 m i stangmål. Den var tørbenet, havde en kraftig bagpart og et lille hoved. Af grundlæggende egenskaber bliver der gang på gang fremhævet et særdeles roligt og omgængeligt temperament, og herudover taler man om dens hurtighed og udholdenhed. 

Kendetegn: Har knabstrupperen da specielle kendetegn, er det ikke bare en ridehest som alle andre?. Jo, naturligvis, men knabstrupperen er speciel, ikke kun på grund af dens smukke plettede skind, der iøvrigt kan findes i mange forskellige mønstre og farver. Disse egenskaber har gjort, at knabstrupperen tidligere har været brugt som kavalerihest, posthest, mælkevognshest, foruden at den har været brugt som almindelig køre-, ride- og arbejdshest.

Avlsarbejdet: Knabstrupperen er spændende at avle med. Ingen kan på forhånd sige, hvordan føllet vil se ud. Ikke alene skal vi avle for at forbedre eksteriøret, vi har også skindet og farven at avle efter. Man kan ikke på forhånd "bestille" pletterne. Der skal både erfaring og tålmodighed til at fremavle dem, og hver avlshest er faktisk et studium for sig selv - hvad gemmer hesten af egenskaber af farve- og eksteriørmæssig art? Og hvordan bliver temperamentet?.

Teorien siger, at når der avles på to plettede heste, så vil farveudspaltningen blive som følger: 50% plettede afkom, 25% ensfarvede afkom og 25% hvidfødte afkom. Ifølge en undersøgelse er den praktiske farveudspaltning som følger: 54,4% plettede, 40,9% ensfarvede og 4,5% hvidfødte.  

Ved avl på en knabstrupper og en ensfarvet skulle der ifølge teorien komme: 50% plettede føl. Ved en undersøgelse blev  resultatet: 30,4% plettede føl og 69,6% ensfarvede og ingen hvidfødte føl. Dette resultat lyder rimeligt, taget i betragtning, at der ikke er så mange afkom at lave statistikken på, dvs. at resultatet kan blive lidt usikkert. At 69,9% af afkommet er ensfarvet mod teoriens 50% kan skyldes, at man ikke har fundet de knabstruppertræk, der var på føllet lige efter fødslen. Disse træk bliver så tydeligere, som tiden går. Dette kan resultere i føl, der bliver registreret som ensfarvede i stedet for knabstrupperfarvede, som er deres retsmæssige farve. Teorien siger, at der ikke vil komme noget hvidfødt afkom, og det holder stik i praksis. 

Dyrehavens Fleur